Glostrup kommune bruger Nilex Service Platform til flere afdelinger.

Med Nilex Service Management løsningen kan vi håndtere supporthenvendelser til IT-afdelingen hurtigt og effektivt. Samtidig er det et system, der kan “bøjes” i nye retninger. Vi har omkring 6.000 sager om året fra vores cirka 1500 aktive brugere, siger Henrik Nellager, centerchef.

Glostrup kommune logo

Help Desk og IT-support

Vi stod og havde brug for et nyt Help Desk-system. Da vi undersøgte markedet, fandt vi, at Nilex Service Management platformen kunne opfylde alle vores behov i IT-afdelingen. Vi lagde vægt på at få et fleksibelt system med en god funktionalitet og moderne brugerflade. Vi ønskede også, at vi selv kunne lave opsætning og tilpasse løsningen.
Med Nilex har vi fået et system, som gør det muligt at håndtere supporthenvendelser til IT-afdelingen hurtigt og effektivt. Og vi har samtidig fået et system, der kan bøjes i nye retninger. Når en ansat har et spørgsmål om IT, så udfyldes en simpel web-formular. Der bliver automatisk oprettet en sag i Nilex, som tildeles en medarbejder. Herefter køres arbejdsangen i systemet. Det er muligt at sende mails og dokumenter frem og tilbage mellem bruger og medarbejder. På den måde dokumenteres hele sagsforløbet.

Kursusadministration

Vi kunne se, at Nilex kunne bruges i flere retninger. Vi havde brug for at få mere styr på administrationen af kursustilmeldingerne, og vi havde ikke et system til det. Det viste sig, at Nilex passede glimrende til det behov, og dermed fik vi pludselig et administrationssystem til uddannelses-afdelingen. Fordelen var, at vi havde Nilex systemet i forvejen, og vi havde alle kompetencerne til at drive det. På den måde skulle vi ikke ud at indkøbe et helt nyt system.

Rekrutteringsforløb

Vi fandt på at gå endnu videre i udviklingen og anvendelsen af Nilex. Vi havde også et behov for at få automatiseret processerne omkring vores jobrekruttering. I kommunens afdelinger bliver der brugt mange ressourcer på at modtage og besvare ansøgninger. Der ligger en længere proces bag at udvælge ansøgere til samtale. Der skal indkaldes til samtale og sendes afslag til de ansøgere, der ikke kommer i betragtning. Med de tilpasninger vi foretog i Nilex, kunne vi i stor udstrækning automatisere denne proces. Ligesom udvælgelsen og kvalificeringen af den enkelte ansøgning blev effektiviseret.
Vi har opdaget et stort besparelsespotentiale med Nilex platformen. Vi kommer til at bruge langt mindre tid på hele ansøgningsprocessen i den enkelte afdeling. Det forventes, at systemet bredes ud til hele kommunen.

Samarbejde med Infrasoft

Vi har et godt og respektfuldt samarbejde med Infrasoft. De kender os og vores behov. Og Infrasoft har stor viden om deres teknologi, systemer og løsninger, som de har leveret til os. Vi deltager også årligt på et Erfa møde med andre kunder og Infrasoft. Her får vi mulighed for at netværke og få information om nye tiltag i systemet. Disse møder er vi glade for, ligesom det er godt at arbejde med et system, der er i løbende udvikling.
Infrasoft er en teknologisk bevidst virksomhed, hvor medarbejderne ved, hvad de har med at gøre. De er gode til at lytte og forstår vores ønsker om udvikling og løbende effektiviseringer.”
Henrik Nellager, centerchef, Center for IT og Udvikling, Glostrup Kommune